Indkaldelse til Generalforsamling 2025
Kære Naboer
Nordrup Farendløse Lokalråd indkalder til Generalforsamling:
18. marts 2025 kl. 19:00-20:30 i Nordrup Forsamlingshus – Nordrupvej 130, 4100 Ringsted
Dagsorden ses nederst på siden her (publiceret 19. januar 2025).
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være forperson, Mette Lund, i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen, således senest den 11. marts 2025 midnat. Forslag sendes til nfl.lokalraad@gmail.com
Der arrangeres i forbindelse med generalforsamlingen fællesspisning i Nordrup Forsamlingshus.
18. marts 2025 kl. 18:00 – 19:00.
Tilmelding til fællesspisning sker ved betaling til Mobilpay: 443306, Skriv Fællesspisning og dit navn i besked ved tilmelding.
Tilmeldingsfrist til fællesspisning er den 11. marts 2025.
OBS: Man kan godt deltage i fællesspisning uden at deltage i generalforsamlingen ligesom man kan deltage i generalforsamlingen uden at deltage i fællesspisning.
Velmødt
På vegne af Nordrup Farendløse Lokalråd
Mette Lund
Forperson

En stor tak til vores nuværende lokalråd og forhandlingsfællesskab. Det er sjældent det er lykkedes i historien, at få borgerne i Nordrup Farendløse til at stå sammen og arbejde seriøst og professionelt for en løsning , til gavn for alle borgerne. Sidste gang der skete noget lignende, mundede ud i opførelsen af Nordruphallen i 1982. Dette har været grundlaget for at vi stadig har et lokalsamfund med skole børnehave og vuggestue i området.
Jeres seriøse måde at håndtere sagen med solceller og vindmøller i vores lokalområde fortjener den største anerkendelse.
Det er et stort ønske at de siddende kræfter i vores lokalsamfund vil vinde deres egne kræfter igen og vil genopstille til vores lokalråd. Forhåbentligt arbejde på de mange mindre opgaver der vil være de kommende år
Kære Ole
Tusinde tak for dine søde og anerkendende ord. Vi sætter utroligt meget pris på anerkendelsen.
På vegne af Nordrup Farendløse Lokalråd
Mette Lund
Forperson
Kommer der snart et referat fra GF ??
Kære Allan
Tak for din henvendelse, referatet offentliggøres så snart referent og dirigent har underskrevet.
Venligst
Mette Lund