PTX-anlæg – Risiko konklusion
Kære Naboer
Arbejdsgruppen ‘Arbejdsgruppe – Vedvarende Energi’ har undersøgt Power to X (herefter PTX-anlæg) og den af BioCirc ansøgte placering i Mulstrup. Det er der kommet et abstract/resume med konklusion, arbejdsmetode, kilder og evidens ud af. Du kan læse resume/abstract her og desuden læse den mail som Nordrup Farendløse Lokaråd har sendt til Borgmester, Byråd og Kommunaldirektør omkring konklusionen.
Nordrup Farendløse Lokalråd har stillet en række teser op over for arbejdsgruppen og bedt dem undersøge og bekræfte eller afkræfte teseren. Alle teser og konklusioner vil blive præsenteret for Borgmester, Byråd og Kommunaldirektør.
På Vegne af Nordrup Farendløse Lokalråd
Mette Lund
‘Kære Borgmester, Byråd og Kommunaldirektør
I forbindelse med Ringsted Go Green har Nordrup Farendløse Lokalråd opstillet en række teser som vi har bedt vores arbejdsgruppe ‘Arbejdsgruppe – Vedvarende Energi’ om at undersøge og bekræfte eller afkræfte.
Herunder første tese som arbejdsgruppen har undersøgt. Vi håber at I vil tage arbejdsgruppens undersøgelse og resultat med i betragtning når der skal træffes beslutning omkring Ringsted Go Green. Vedhæftet arbejdsgruppens abstract/resume med bl.a. arbejdsmetode, kilder og evidens for konklusionen.
Tese 1.
I Nordrup Farendløse Lokalråd har vi en tese om, at et Power to X anlæg (herefter PTX-anlæg), i størrelse og kapacitet, udgør så høj en risiko for de omkringliggende borgere og landsbyer at den af BioCirc ansøgt størrelse, kapacitet og placering i Mulstrup er uansvarlig og for farlig til at kunne blive gennemført.
Arbejdsgruppens Konklusion:
Den indledende screening (Af BioCirc) burde have omfattet en vurdering af sikkerheden i forbindelse med PTX- anlægget. Anlægget kan ikke placeres på den nuværende tænkte placering, hvis reglerne på området skal overholdes, idet Power-to-X-anlæg kategoriseres som kolonne 2 risikovirksomhed, og skal opføres med en sikkerhedsafstand på 500 m fra risikofølsom anvendelse, herunder boliger. Ved lokalplanlægning for biogasanlæg skal afstanden på 500 meter fra anlægget til risikofølsom anvendelse sikres. Dette er ikke muligt med den nuværende placering, da både Mulstrup og Havbyrd ligger tættere på, desuden også enkelthuse, som ligger endnu tættere på anlægget. Derudover bør det bemærkes at Ringsted by heller ikke langt væk fra anlægget (dog uden for sikkerhedsafstanden).
Nedenstående kortudsnit (Figur 1.) markerer det område, hvor PTX- anlægget skal placeres, samt markeringer med blå cirkel 500 m til by og med rød cirkel 500 m til enkelte huse.
Arbejdsgruppen påpeger at Ringsted kommune bør sikre sig, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at lave de nødvendige og grundige undersøgelser, inden der tages stilling til at fortsætte med projektet. Hvis der ikke er ressourcer til rådighed internt i kommunen, bør kommunen hyre ekstern bistand til at vejlede i forbindelse med stillingtagen til projektet.
Arbejdsgruppens undersøgelser bekræfter tese 1.
På vegne af Nordrup Farendløse Lokalråd
Ved Formand
Mette Lund’
Resume-risikovirksomhed-ver.2