Energiproduktion & CO2 reduktion – konklusion

7. november 2023 0 Af Mette Lund

Kære Naboer

Nordrup Farendløse Lokalråd & Ørslev Landsbylaug har stillet tese nummer 2 op over for ‘Arbejdsgruppe – Vedvarende Energi’ og bedt dem undersøge, bekræfte eller afkræfte tesen.

‘Arbejdsgruppe – Vedvarende Energi’ har undersøgt energiproduktion og CO2 reduktion ud fra det af BioCirc ansøgte Ringsted Go Green projekt. Det er der kommet et abstract/resume indeholdende konklusion, arbejdsmetode, kilder og evidens, i form af en ingeniøranalyse og beregning, ud af. Du kan læse resume/abstract, ingeniøranalyse og beregning her, og desuden læse den mail som Nordrup Farendløse Lokalråd & Ørslev Landsbylaug har sendt til Borgmester, Byråd og Kommunaldirektør omkring konklusionen.

På Vegne af Nordrup Farendløse Lokalråd

Mette Lund

‘Kære Borgmester, Byråd og Kommunaldirektør

I forbindelse med Ringsted Go Green har Nordrup Farendløse Lokalråd og Ørslev Landsyblaug opstillet en række teser, som vi har bedt vores arbejdsgruppe ‘Arbejdsgruppe – Vedvarende Energi’ om at undersøge og bekræfte eller afkræfte.

I har allerede modtaget tese 1, herunder følger tese 2, som arbejdsgruppen har undersøgt. Vi håber at I vil tage arbejdsgruppens undersøgelse og resultat med i betragtning når der skal træffes beslutning omkring Ringsted Go Green. Vedhæftet denne mail, arbejdsgruppens abstract/resume med bl.a. arbejdsmetode, kilder og evidens for konklusionen samt den Ingeniør analyse og beregning som ligger til grund for konklusionen.

Tese 2.

I Nordrup Farendløse Lokalråd har vi en tese om, at den energi der produceres fra Ringsted Go Green (de 540 HA solceller og de 9 havvindmøller (185m høje)) ikke bidrager væsentligt til Ringsted Kommunes opnåelse af klimaneutralitet i 2050. At Ringsted Go Green projektet ikke bidrager væsentligt til reduktion af CO2 udledningen i Ringsted Kommune.

Arbejdsgruppens Konklusion:

For Ringsted Go Green’s vedkommende vil al energi, der produceres fra solceller og vindmøller i projektet, blive brugt på PtX  anlægget. Dvs. at det kun er, når PtX anlægget kører med nedsat produktion, at kommunen kan indregne, at få elektrisk energi til alment forbrug. Hvorimod de lokalt forankrede projekterede solcelleanlæg vil kunne dække godt 40% af det samlede energiforbrug for kommunen (inklusiv transportforbrug), hvilket er 104% af de ”stationære energibehov” (eksklusiv vejtrafik, tog og fly) i kommunen.


Ringsted Go Green er således ikke en valgbar løsning for at opnå Ringsted Kommunes Energiplan og -mål, da Ringsted Go Green reelt ikke producerer et energioverskud (efter anvendelse til Ringsted Go Green’s eget PtX** anlæg) der kan kanaliseres til Ringsted Kommunes offentlige almene elektriske netværk.
De lokalt forankrede projekter vil således være den eneste reelle og rigtige løsning for at Ringsted Kommune kan følge og nå Ringsted Kommunes Klimaplan og -mål, såfremt der skal vælges blandt de ansøgte projekter. En alternativ løsning ville være, at Ringsted Kommune vælger det, af dem selv, udpegede energipark område (overfor Staten) og indbyder vedvarende energiselskaber og lokalområderne til at komme med bud på fælles løsninger i de udpegede områder.

Arbejdsgruppens undersøgelser bekræfter tese 2.

På vegne af Nordrup Farendløse Lokalråd & Ørslev Landsbylaug

Ved Formand

Mette Lund’

Resume_Energi_Co2regnskab_NFL_061123

Ingenioeranalyse-RK_klimaplan_maal_NFL_061123